BOFÆLLESSKABERNE

Vores STU samarbejder med Bofælleskaberne; ”Poststræde 2” og ”Købmandsgården”. Bofællesskaberne er placeret i og omkring Skovsgård by. En vigtig del af vores bo-tilbud er også de mange fritids- og aktivitetstilbud, som eleverne får tilbudt at deltage i.

Der er forskel på tilbuddene, da vi tilstræber at grupperne i vore huse er homogene og omfangsmæssigt har omtrent det samme støtte-behov i hverdagen.

 

POSTSTRÆDE 2

tilbyder bofællesskab og individuel støtte i egen bolig.

Til STU-elever er der oprettet to selvstændige bo-tilbud.

  • Med plads til to elever. Eleverne kan her bo på eget værelse med fælles køkken, opholdsstue og bad. Bo-støtten aftales ud fra individuelle behov.
  • Et STU kollegie med plads til 4-5 elever. Hver elev har sit eget værelse og kontaktpædagog. Der arbejdes med individuelle mål og alt, hvad der hører med at bo selv.

Alle beboere har tilbud om at deltage i de mange fællesaktiviteter i og uden for huset.

Poststræde 2

— —

POSTSTRÆDE 2

KØBMANDSGÅRDEN

har Nordvangsvej 11 til STU-elever.

På Nordvangsvej 11 er der plads til fire elever. Eleverne bor på eget værelse og deler derudover køkken og stue.

Huset er et parcelhus, beliggende centralt i Skovsgård. Der er en stor og dejlig have og udestue.

Eleverne på Nordvangsvej har behov for støtte til de fleste ting i hverdagen. Der er derfor fast personale hver eftermiddag og aften samt weekends.

Der er ikke nattevagt, men der er døgnet rundt mulighed for at få fat på den pædagog, som har vagten.

Nordvangsvej 11

— —

NORDVANGSVEJ 11

Egen lejlighed/værelse:

Som STU-elev kan man bo i egen lejlighed eller værelse, hvor eleven kan få hjælp og støtte til de ting som han/hun ikke kan klare på egen hånd. Vi kan i nogle tilfælde også være behjælpelige med at finde en passende bolig i området.

Eleverne i egen lejlighed deltager i fritidsaktiviteter på lige fod med eleverne i bo-fællesskaberne.

Dag-elev:

Der er selvfølgelig også mulighed for at være STU-elev hos os, hvis man bor hjemme ved forældrene eller andet steds. Som dag-elev vil man efter behov deltage i bo-undervisning, som en del af STU-forløbet, og som forberedelse til voksenlivet.