Ungdomsuddannelsen er en ramme

Netop fordi ungdomsuddannelsen retter sig mod de unge, som ikke kan nyde gavn af de almindelige uddannelsers faste rammer, er den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU, en bred ramme med et utal af muligheder for at tilpasse indholdet.

Rammen består af følgende elementer:

• Uddannelsen er 3-årig
• Man har krav på at modtage uddannelsen indtil man er fyldt 25 år. Dvs. at uddannelsen skal være tiltrådt inden man fylder 25.
• Uddannelsen skal gøres færdig i løbet af 5 år. Der er altså mulighed for at lave pauser i uddannelsen.
• Uddannelsen starter med et afklaringsforløb på 12 uger, hvor der laves en uddannelsesplan sammen med den unge og forældrene. Uddannelsesplanen tager udgangspunkt i den unges ønsker og potentiale, herunder status og afgangspapirer fra folkeskolen, relevante udtalelser fra fagpersoner m.v. Det er ungdomsuddannelsesvejlederen, som udarbejder planen.

Uddannelsesplanen skal indeholde elementer som:

• Fremme af den unges sociale kompetencer
• Fremme af personlig udvikling
• Fremme af faglige kompetence
• Uddannelsen skal indeholde både undervisning og praktiske aktiviteter.
• Undervisningen kan foregå forlagt. Det betyder at decideret undervisning kan flyttes fra institutionen til mere praksisrelevante sammenhæng, f.eks. på en virksomhed.
• Uddannelsen skal indeholde 840 klokketimer pr. år. Heraf kan de 280 timer være praktik.
• Uddannelsen afsluttes med at den unge får et kompetencebevis. (se kompetencebevis længere nede)

Om uddannelsen

Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse er ikke en fortsættelse af folkeskolen, men en uddannelse som sigter mod et så selvstændigt voksenliv, som muligt, såvel i forhold til bo, fritid og beskæftigelse samt personlige kompetencer. Uddannelsen er ikke bundet til en bestemt institution eller kommune, men kan meget vel veksle mellem højskoleophold, husholdningsskoler, kursusvirksomhed, herunder forlagt undervisning m.v. afhængig af uddannelsesplanen, som er grundlaget for hele uddannelsen.

Uddannelsesplanen skal tages op mindst en gang om året for justering eller revidering, men kan justeres løbende og efter behov. Ansvaret for dette er ungdomsuddannelsesvejlederens.

Uddannelsen er gratis, og kommunen skal sørge for den nødvendige transport. Kommunen skal også sørge for bøger og andet materiale til brug i undervisningen.

Uddannelsen er ikke adgangsgivende til videreuddannelse, men kan bruges som afsæt/klargøring til anden uddannelse.

Befordring m.v.

Kommunalbestyrelsen sørger for eller afholder udgifterne til fornøden befordring mellem hjem eller fast aflastningshjem og uddannelsesinstitution eller praktiksted for unge, der deltager i ungdomsuddannelsen.

Undervisningsministeren fastsætter regler om befordring.

Kommunalbestyrelsen sørger for, at de nødvendige undervisningsmidler/hjælpemidler stilles vederlagsfrit til rådighed for deltagerne.

Økonomi

Eleverne modtager enten uddannelseshjælp (tidligere kontanthjælp) eller førtidspension mens de går på uddannelsen.

For STU elever på uddannelseshjælp er det, modsat andre unge på uddannelseshjælp, tilladt at have et fritidsjob hvor man må tjene max. kr. 24.000. brutto pr. år.

Klager

Man kan klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, hvis man ikke er enig med kommunens beslutning om indhold i eller afslag på ungdomsuddannelse.

1. Man kan klage over, at den unge ikke får tilbudt en STU. Det vil sige at klagen går på det helt principielle, om den unge er en del af målgruppen for STU.
2. Man kan klage over indholdet i uddannelsen. Indholdet i uddannelsen bestemmes ud fra den individuelle uddannelsesplan. Derfor er det vigtigt, at uddannelsesplanen udarbejdes med konkrete og specifikke anvisninger af mål, metode og omfang. Så meget lettere er det at se, om planen bliver korrekt behandlet, bevilget og implementeret af den kommunale myndighed.

Som udgangspunkt kan der ikke klages over hvor eller hvem, der er opgaveudførende enhed på uddannelsen. Har man eksempelvis beskrevet en uddannelsesplan, hvor UU-vejlederen kan finde to helt identiske tilbud, hvor det ene er billigere end det andet, kan der ikke klages over, at det billigste tilbud vælges, med mindre det kan sandsynliggøres, at kvaliteten er ringere og at implementeringen af uddannelsesplanen således ikke sker i fuld overensstemmelse med den individuelle uddannelsesplan.

Kompetencebeviset:

Kompetencepapiret skal blandt andet indeholde:

• Den unges mål med hele uddannelsen.
• Beskrivelse af hver enkelt gennemført uddannelsesdel med angivelse af uddannelsesinstitution, varighed, omfang og indhold.
• Beskrivelse af de gennemførte praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner, med angivelse af varighed, omfang og indhold
• En vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen, for de enkelte uddannelsesdele og for de praktiske aktiviteter, herunder de opnåede beskæftigelsesmæssige kompetencer.