Det grønne område er flere forskellige værksteder. Det fælles er, at det er for de elever som er glade for at være ude, og som har interesse i at have fingrene i jorden og se noget gro. Og måske drømmer om at få arbejde på en gård eller et gartneri. 

Grønt Hold på Købmandsgården:
Her avles der grøntsager og frugt til kantinen på marken og i drivhus. Der er får og høns. Saver og kløver brænde til vinter. Her lærer man at udføre opgaver med plænetraktor, græstrimmer og andre nødvendige redskaber. Der er opgaver med græsslåning og vedligehold i byen.

Økologisk Gartneri i Råd og Dåd:
Dyrker 16 ha. agerbrug med forskellige grøntsager, som pakkes og sælges til vores kunder. Arbejdet på marken følger årsrytmen med klargøring af markerne, såning, lugning og høst.

Der anvendes traktor og markredskaber til noget af arbejdet. Der er mulighed for at øve sig i traktorkørsel, hvis man skal have traktorkørekort.

Om vinteren kan der i perioder være et skovhold, som fælder træer og saver brænde.