SKOVSGÅRD STU

udbydes i fællesskab af: Skovsgård Hotel, Råd & Dåd og Stiftelsen Købmandsgården under Lov  nr. 1077 af 11/08/2023

 

Organisation:

SKOVSGÅRD STU er et anpartsselskab med egen bestyrelse. Anparterne er ejet af Råd og Dåd, Skovsgård Hotel og Stiftelsen-Købmandsgården.

De tre ”bagvedliggende” projekter er social økonomiske virksomheder og stifter af ”SKOVSGÅRD MODELLEN”. Et vigtigt element i den fælles model er at virksomhederne og det virke som udføres skal understøtte inklusion af brugerne/medarbejderne i lokalsamfundet og være så tæt på det ordinære arbejdsmarked som muligt.

Læs mere om de tre projekter her:

www.raaddaad.dk     /     www.stiftelsenkoebmandsgaarden.dk     /     www.skovsgaardhotel.dk 

 

Målgruppe:

Vi lægger vægt på, at målgruppen i vores STU afspejler brugerne i de tre nuværende tilbud og dermed bliver en gruppe, som er komplementær og som kan bidrage til at skabe dynamik og fælles inspiration.

Det er:

  • Unge med autismespektrumforstyrrelser.
  • Unge med socio-emotionelle vanskeligheder.
  • Unge med generelle indlæringsvanskeligheder.
  • Sent udviklede.
  • Udviklingshæmmede og tilgrænsende grupper.
  • Unge med psykiske vanskeligheder og/eller diagnoser.
  • Unge med lettere fysiske handicaps.
  • Unge mellem 16 og 25 år som i øvrigt opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en STU uddannelse.

 

Vores uddannelse:

Det, at vores STU uddannelse netop udspringer af tankerne i SKOVSGÅRD MODELLEN, betyder at vi har placeret værkstederne i de social økonomiske virksomheder og fungerer som kompetenceudviklende og forberedelse til egentlige virksomhedspraktikker for vore elever. Vi forsøger således at opfylde to kriterier med metoden:

  1. Værkstedsopgaverne skal tilrettelægges ud fra den enkelte elevs mål
  2. Opgaverne skal være reélle arbejdsopgaver og opfylde et behov for anden person og/eller virksomhed

Man kan tale om en parallel indsats ift. metode og virke.

 


SKOVSGÅRD STU
tilbyder:

  • Afklaringsforløb og efterfølgende uddannelsesplan.
  • Fuldt uddannelsesforløb på op til 36 mdr. inkl. afklaringsforløb.